Få aktuelle nyheder fra Ø-specialiteter tilsendt direkte til din mailboks.
Mokkaparfait to til fire personer
En rigtig klassisk, fed og ægte flødeis, der kan varieres i det uendelige med nødder, ristede eller naturel, sirupper, spiritus, frugter eller som her mokka:
4-5 æggeblommer, pasteuriserede, gerne økologiske
125 g sukker
korn af 1-2 stænger vanilje, gerne økologisk,
2-3 tsk pulverkaffe, opløst i en anelse vand
1/2 liter fløde
Pisk æggeblommer, vaniljekorn og sukker helt hvidt og stift. Opløs kaffen i vand og bland i. Pisk fløden og vend den i ægge-/kaffemassen. Frys massen i ismaskine eller i fryseren.
Servér med lidt solbærsorbet, lidt knuste kaffebønner, høvlet chokolade eller friske blåbær.
| < Forrige | Næste > |
|---|