Få aktuelle nyheder fra Ø-specialiteter tilsendt direkte til din mailboks.
Cremeis to til fire personer
Cremeisen er knap så fed og Britta Tarps personlige favorit, hvis isen ikke lige skal være en sorbet:
6-8 æggeblommer
250 g sukker
korn af 2 stænger vanilje, gerne økologisk
1/4 liter økologisk piskefløde
1 liter økologisk sødmælk
25-50 g chokolade, 70 %
10-20 g kakao
Pisk æggeblommerne let sammen. Varm mælk, fløde, chokolade, kakao og vaniljekorn op sammen og tilsæt dernæst sukkeret lige før mælkeblandingen koger. Tag gryden af og hæld mælken i æggemassen - hæld den derefter tilbage i gryden og varm op igen. Blandingen må ikke koge - den skal blot tykne. Hæld den derefter i ismaskine og efterfrys, hvis den maskine, du har, ikke kan gøre isen helt fast. Isen kan også laves med alle typer bær, der koges/blendes og tilsættes.
| Næste > |
|---|