Få aktuelle nyheder fra Ø-specialiteter tilsendt direkte til din mailboks.
(4 personer)
Ingredienser:
1 mellem stort Hvidkål 1 kg., gulerødder, 1 kg. kartofler, et lille stykke kogeflæsk, et lille stykke røget snitte, ca. 500g, medisterpølse, stærk hjemmerørt sennep (sennepsmel), mel, havregryn, rosiner, smeltet smør eller hvid stuvning.
Tilberedning: Grøntsagerne renses og skæres over på midten, gulerødder og kartofler koges i hver sin gryde. Kogeflæsk og røget snitte koges sammen i ca. 1 time, alt efter størrelsen, når der mangler ca. 1 kvarter kommes pølsen i. Når det er kogt tages det hele op og pakkes ind for at holde på varmen. Herefter koges hvidkålen i det samme vand kødet kogte i, kogetid efter behag. Dette skal ligeledes pakkes ind da vandet skal bruges til at koge det sidste, nemlig fuldskagerne med rosiner. De laves på følgende måde: 2 kopper lunken vand, tilsættes 1 kop havregryn og 1 kop rosiner, det hele blandes med mel og æltes til en ensartet dej, der trilles til valnødde store kugler som koges i vandet fra kødet og kålen, kogetid ca. 20 min. Kan serveres med smeltet smør eller en opbagt hvid sovs lavet af kogevandet.
Velbekomme!
| < Forrige |
|---|