Få aktuelle nyheder fra Ø-specialiteter tilsendt direkte til din mailboks.
Ingredienser:
Flæskefars ( 1 kg. = ca. 42 stk.), løg, allehånde, salt, timian, 1 kop Havregryn, mel, 4 kopper vand ( hvis man bruger varmt vand, bliver dejen nemmere at arbejde med).
Tilberedning: Flæskefars æltes med løg - allehånde og salt evt. timian. Trilles til kødboller og fryses ned. Havregryn sættes i blød i vand - derefter mel i, til dejen slipper og er smidig , men stadig er til at få til at klistre sammen. lad dejen hvile i en ½ time så bliver den mere smidig. Herefter former man i hånden små tynde "pandekager " af dejen, som så lægges omkring kødbollen og lukkes så der ikke er huller i dejen. Fuldskagerne kommes nu i en gryde med kogende vand - der røres jævnligt og forsigtigt i gryden - og må ikke koge, kun simre efter at fuldskagerne er kommet i er færdige efter ca. 20 min. - men ta' en op og kontroller inden alle tages op. spises med salt og evt. timian. Timian kan kommes i farsen, men også bare spises til lige som salt.
| Næste > |
|---|