ForsidenProducenterØspecialiteterKulinariske øoplevelser
Om småøernes føde- varenetværk
Opskrifter fra øerne
Økologi på småøerne
Småøerne
Nyhedsbrevstilmelding
Kontakt
NYHEDER
Tangproducenter på småøerne søges
læs mere ...
Tillykke til ny Food Architect
læs mere ...
Generalforsamling på Avernakø 2010
læs mere ...
Login for medlemmer->

Økologi på de danske småøer

Øernes økologi/Islands organic

”Øernes økologi” eller det mere internationalt klingende ”Islands Organic” er et vare- og kvalitetsmærke opfundet i regi af Småøernes Fødevarenetværk. Det har til formål på de danske småøer at fremme økologisk produktion og afsætning i almindelighed og netværksproduktion i særdeleshed for dermed at skabe større volumen – uden at sætte egenarten over styr. Øernes økologi (Islands Organic) bygger på et regelsæt der skal sikre autencitet i kvalitet og oprindelse af produktet. Øernes økologi er fortsat i sin vorden og interesserede kan henvende sig til Laurids Siig Christensen på horsekaer@hotmail.com eller Britta Tarp på bt@isfraskaroe.dk.

Hvad er Småøernes Økologiske Fødevarerådgivning?

Økologisk Fødevarerådgivning er konsulent-hjælp til produktudvikling og markedsføring af økologiske kvalitetsfødevarer.

Vores kunder er små og mellemstore økologiske fødevareproducenter på de 27 danske småøer - producenter, forædlere, mad håndværkere, frugt- og bæravlere og landmænd med højt engagement og ambitioner om at fremstille KVALITETS-fødevarer.

Vores arbejdsmetode og konstruktion

Vores mål er at få flere økologiske arealer og bringe flere økologiske kvalitetsfødevarer ud til danskerne og det kan vi gøre i samarbejde ved at styrke de økologiske fødevarers kvalitet hele vejen fra jord til bord.

Rådgivningsarbejdet involverer netværkets producenter, faglige rådgivere på det pågældende felt, frugt, korn, kød m.v.

Kokke hjælper os med at sikre den rette smag og konsistens - og udvalgte designere, grafikere, tekstforfattere og journalister -hjælper produkterne ud i verden på måde, som appellerer til de mange økologiske forbrugere.

Vi har gennem vores fælles salgs netværk og opdaterede markeds viden mulighed for at hjælpe produkterne ud i detailleddet

Hvad hjælper vi med - helt overordnet?

Produktudvikling og markedsføring, herunder:

• Information om forhold i dansk detailhandel som kan sikre producenten den rette afsætningskanal i forhold til volumen og produktprofil.

• Strategisk rådgivning om muligheder for nye produkter på det økologiske marked

• Hjælp til at styrke eksisterende produkter

• Aktuel viden om udviklingen på fødevaremarkedet og blandt økologiske forbrugere

• Gastronomiske tendenser

• Styrkelse af nuværende produkter gennem emballageudvikling

• Produktudvikling i samarbejde med professionelle kokke

• Markedsføring i samarbejde med professionelle grafikere og tekstforfattere

• Sparring og rådgivning i produktudviklingsarbejdet

• Klargøring til indsalg til detailhandlen

I 2007 har småøernes Fødevarenetværk modtaget projekttilskud fra Fonden for Økologisk Landbrug til fremme af økologien på de danske småøer, og denne del af hjemmesiden er derfor et resultat af dette projekt.

Kontakt: Kai Winter

Mail: info@øspecialiteter.dk eller telefon 5472 2121